Med pakken Klasseaktiviteter kan du understøtte det almene og det specielle i klasselokalet samt øge deltagelsesmulighederne for alle elever. De fire visuelle værktøjer motiverer, skaber nysgerrighed og inddrager eleverne i undervisningens indhold.
Med i pakken får du:
- Læringspyramiden: Visualiser hvordan man lærer mest og bedst. Eleverne kan blive nysgerrige på deres eget læringsudbytte, og får mulighed for at reflektere over deres egen læreproces alene og i samspil med andre.
- Hvad har jeg lært: Find post-it blokken frem og lad eleverne forholde sig aktivt til de forskellige undervisningsaktiviteter ved at stille sig selv spørgsmålet “Hvad har jeg lært?”. Lad eleverne reflektere over deres egen rolle i læringsfælleskabet, få et indblik i deres egen læreproces og giv dem mulighed blive hørt i forhold til undervisningens form og indhold.
- Mentalt tjek-in: Find post-it blokken frem og lad eleverne forholde sig aktivt til deres mentale sundhed og trivsel. Plakaten kan bruges til:
- At skabe rammer, som giver bedre betingelser for at børn og unge lærer at leve et mentalt sundt liv.
- At signalere at det er okay at spørge om hjælp, og at der er hjælp at hente.
- At blive bedre til at spotte de elever, som har brug for en ekstra hånd.
- Giv eleverne mulighed for at reflektere og mærke efter, hvordan de har det.
- Problemskala: Når der opstår problemer i skoletiden, kan denne problemskala hjælpe eleverne til at mentalisere, skalere og forstå problemets intensitet.