Krop.Ro – Læringsplade med 25 øvelser til ro i kroppen
Fra frikvarter til time, fra fag til fag, fra bevægelse til stillesidden. Skoledagen er fuld af skift, og ikke alle elever lander lige hurtigt. Mange børn skal lande i kroppen, før de kan lære.
Med Krop.Ro-læringspladen får I et visuelt overblik over 25 enkle kropslige øvelser, der hjælper eleverne med at finde ro, samle opmærksomheden og blive klar til undervisningen.
Læringspladen gør øvelserne synlige og let tilgængelige i klasselokalet eller lærerværelset. Den skaber et fælles visuelt sprog, hvor både elever og voksne hurtigt kan finde en relevant øvelse, når der er behov for en pause eller støtte til at omstille sig.
Med Krop.Ro-læringspladen får du
- En læringsplade i størrelsen 60×120 cm
- Et samlet visuelt overblik over alle 25 øvelser fra Krop.Ro
- Tydelige illustrationer, der gør øvelserne nemme at genkende og vælge
- Et fælles visuelt redskab, der kan bruges i undervisningen og ved skoledagens mange overgange
- Bogen Krop.Ro med beskrivelser til alle øvelser og links til video med de enkelte øvelser
Ro i kroppen – klar til læring
Øvelserne arbejder blandt andet med tryk, tyngde og kropsbevidsthed og understøtter elevernes selvregulering og samregulering.
De kan anvendes på tværs af klassetrin – fra børnehaveklasse til udskoling – og bruges med hele klassen, i mindre grupper eller individuelt.
Med læringspladen hængende i klasselokalet bliver det nemt at inddrage øvelserne som en naturlig del af skoledagen. Eleverne kan genkende øvelserne, og de voksne har altid et visuelt overblik lige ved hånden.
Krop.Ro kan bidrage til at…
- Give eleverne en kort pause til kroppen, når dagen skifter retning.
- Hjælpe eleverne med at lande og rette opmærksomheden mod det, der skal ske nu.
- Give elever og voksne et fælles sprog om ro i kroppen.
- Gøre det let for alle voksne omkring klassen at komme i gang, også vikarer.
Brug læringspladen sammen med Krop.Ro-bogen
Læringspladen tager udgangspunkt i de 25 øvelser fra Krop.Ro-bogen, hvor hver øvelse er beskrevet med vejledning, formål og opmærksomhedspunkter.
Bogen indeholder desuden QR-koder til korte animationer, der viser øvelserne i praksis.
Med et medlemskab af Klar Parat Læring kan hele skolen hente og printe bogen og øvelserne som piktogrammer.
Læs mere om Krop.Ro, og se spørgsmål og svar
Ro i kroppen. Klar til læring.









