Positiverne Logo Glemt din adgangskode?
Ikke medlem endnu? Bliv medlem her

Strukturtavlen skaber ro og selvstændighed

På Bundgaardskolen i Aalborg har lærer og afdelingsleder Dina Thunberg sammen med sine kollegaer gjort sig værdifulde erfaringer med brugen af Strukturtavlen til Klasserumsledelse. Her deler de deres oplevelser og giver et indblik i, hvordan tavlen har skabt mere struktur og forudsigelighed for både elever og undervisere.

“Vi oplever, at eleverne bliver mere selvhjulpne, fordi de altid kan orientere sig på tavlen i stedet for at skulle spørge læreren. Samtidig skaber den en positiv reference til lydniveauet, hvilket mindsker behovet for gentagne verbale påmindelser om arbejdsro”

– Dina Thunberg, Afdelingsleder, Bundgaardskolen

Struktur og arbejdsro i klassen

Effekten af tavlen har været tydelig. Den giver eleverne en klar ramme at navigere i, hvilket understøtter både deres selvstændighed og evne til at følge med i dagens gang. Det betyder, at eleverne i højere grad kan koncentrere sig om deres opgaver, mens lærerne kan fokusere på undervisningen frem for at gentage instruktioner.

Visuel struktur fra morgenstunden

På Bundgaardskolen starter skoledagen med en visuel gennemgang af dagens program ved hjælp af strukturtavlen:

“Vi anvender tavlen fra morgenstunden til at gennemgå dag, dato, måned, årstid og skema. Tavlen og piktogrammerne illustrerer, hvad eleverne skal i løbet af dagen, hvilken hjælper dem med at danne et overblik og forberede sig på dagens aktiviteter”

Tavlen anvendes desuden til at kommunikere forventninger til lydniveauet i forskellige aktiviteter, hvilket skaber en fælles forståelse af, hvornår der skal være arbejdsro, og hvornår dialog er tilladt.

Forudsigelighed og tryghed for eleverne

Lærere og pædagoger på skolen har generelt været meget positiv over for tavlen.

“Strukturtavlen har givet en mere rolig og forudsigelig hverdag i klassen. Eleverne ved, hvad der skal ske, og hvornår – det skaber tryghed og bedre arbejdsflowfortæller Dina Thunberg.

En tydelig visuel struktur gør det lettere for både elever med særlige behov og den brede elevgruppe at forstå og følge skolens daglige rutiner.

Anbefaling til andre skoler

Baseret på deres erfaringer anbefaler lærerne på Bundgaardskolen varmt strukturtavlen til andre skoler.

“Den skaber struktur, forudsigelighed og ro i klasserummet. Den hjælper eleverne med at navigere i dagens program, understøtter selvstændighed og reducerer behovet for gentagne verbale påmindelser. Derudover ensarter den de voksnes praksis i forhold til klasserumsledelse” forklarer Dina Thunberg. 

Afslutningsvis understreger lærerne, at tavlen kan være en værdifuld ressource på alle klassetrin, uanset om der undervises i de yngste klasser, mellemtrinnet eller udskoling.

Gå ikke glip af inspiration, tips og tricks til Klar Parat Læring

Modtag vores nyhedsbrev

Scroll to Top

Årstider og planlægning

Hvilket tøj har man på om vinteren, hvilken årstid kommer efter sommer, og hvilken dag er det i dag? 

Det er vigtigt at snakke om årets gang, ugedage, måneder osv. med børnene. Det giver en bedre forståelse af konceptet ‘tid’. 

I denne kategori findes der visuelle værktøjer til læring om årstiderne, samt strukturtavler, der kan bruges dagligt til at snakke om, hvilken dag det er i dag.